Den svenske biobanklov, der trådte i kraft 1. januar 2003, virker godt nok, forlyder det.
Navnet er også til at forstå for alle.
Hvorfor vil DK ikke have sådan en samlet biobanklov?
Hvorfor kaldes det en "biobank"? For det er vel det, som det drejer sig om i lovforslag L 89 om "vævsanvendelsesregister".
Måske jeg snarere skulle spørge Folketingets Sundhedsudvalg.
Det må da være en fordel med en vejledning i tide til gavn for den demokratiske debat om lovforslaget?
02 december 2003
Spørgsmål:
Når lægeforskerne allerede havde Helsinki Deklaration II, hvorfor skulle Europarådet så opfinde en Bioetikkonvention? Var det virkelig nødvendigt?
Svar:
Helsinki Deklaration II er formuleret således, at forskere med lægevidenskabelige projekter får den størst mulige handlefrihed. I modsætning hertil virkede såvel Nürnbergkode som Helsinki Deklaration I begrænsende for forskningsfriheden. Det nuværende behov for såvel Helsinki Deklaration II (forskernes behov) som for Bioetikkonventionen (der har til formål at beskytte det enkelte menneske imod forskningsinteresser) dokumenterer et etisk dilemma.
Svaret på ovennævnte spørgsmål er derfor ja. Som modspil til lægeprofessionens egne regler, der ikke kan indarbejdes i national lovgivning, og som heller ikke har beskyttelse af forsøgspersoner som hovedformål, er det nødvendigt med en menneskerettighedskonvention. Bioetikkonventionen yder ikke den ideelle beskyttelse, men i forhold til Helsinki Deklaration II er den meget mere præcis, fx vedrørende de betingelser, der skal være opfyldt, før det kan siges, at en forsøgsperson har givet 100% frivilligt tilsagn om at medvirke i et forskingsprojekt.
Når lægeforskerne allerede havde Helsinki Deklaration II, hvorfor skulle Europarådet så opfinde en Bioetikkonvention? Var det virkelig nødvendigt?
Svar:
Helsinki Deklaration II er formuleret således, at forskere med lægevidenskabelige projekter får den størst mulige handlefrihed. I modsætning hertil virkede såvel Nürnbergkode som Helsinki Deklaration I begrænsende for forskningsfriheden. Det nuværende behov for såvel Helsinki Deklaration II (forskernes behov) som for Bioetikkonventionen (der har til formål at beskytte det enkelte menneske imod forskningsinteresser) dokumenterer et etisk dilemma.
Svaret på ovennævnte spørgsmål er derfor ja. Som modspil til lægeprofessionens egne regler, der ikke kan indarbejdes i national lovgivning, og som heller ikke har beskyttelse af forsøgspersoner som hovedformål, er det nødvendigt med en menneskerettighedskonvention. Bioetikkonventionen yder ikke den ideelle beskyttelse, men i forhold til Helsinki Deklaration II er den meget mere præcis, fx vedrørende de betingelser, der skal være opfyldt, før det kan siges, at en forsøgsperson har givet 100% frivilligt tilsagn om at medvirke i et forskingsprojekt.
Spørgsmål:
Hvad er forskellen på at "gå forud for", "komme først" og skal "veje tungest" ? jf. Formuleringsforskel i Lægeforeningens Helsinki Deklaration II og Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin
Er der nogen forskel ?
Svar:
"Hvad skal veje tungest" ? ligger det nærmest at fortolke som: Hver gang at spørge "Hvad skal betyde mest"? I den her konkrete situation, drejer det sig om et valg imellem enten forskning eller menneske.
Måske nogen vil sige: "Ja, men "veje tungest" kan da også fortolkes generelt".
Det er jeg enig i, men det forhold, at der kan fortolkes til både en konkret situation og måske med god vilje også til noget generelt, understreger den afgørende forskel: Udsagnet "veje tungest" kan ikke i en korrekt oversættelse bruges om entydige gloser som "primary", "precede" og "prevail". En professionel oversættelse af en juridisk tekst SKAL være umisforståelig.
Hvad er forskellen på at "gå forud for", "komme først" og skal "veje tungest" ? jf. Formuleringsforskel i Lægeforeningens Helsinki Deklaration II og Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin
Er der nogen forskel ?
Svar:
"Hvad skal veje tungest" ? ligger det nærmest at fortolke som: Hver gang at spørge "Hvad skal betyde mest"? I den her konkrete situation, drejer det sig om et valg imellem enten forskning eller menneske.
Måske nogen vil sige: "Ja, men "veje tungest" kan da også fortolkes generelt".
Det er jeg enig i, men det forhold, at der kan fortolkes til både en konkret situation og måske med god vilje også til noget generelt, understreger den afgørende forskel: Udsagnet "veje tungest" kan ikke i en korrekt oversættelse bruges om entydige gloser som "primary", "precede" og "prevail". En professionel oversættelse af en juridisk tekst SKAL være umisforståelig.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
